Tekst: Lars Madsen (Søren Sidevind), 1974
Musik : NJA, 1974
Am E7 Am
Hope Computer Center, det er en virksomhed
G C G7 C
et amerikansk eksempel på foretagsomhed
E7 Am E7 Am E7
Med kapital i ryggen og egnsudviklingslån
Am C E7 Am
Started’ filialen i den jyske by Hadsund
Den ufaglærte arbejder, han måtte skoles om
fra fagforeningskasserne de mange penge kom
For denne investering man kræved’ garanti
og direktøren nikkede og loved’ harmoni
Men kapitalen ønsker ingen organisation
den elsker slaveløn og øget produktion
når du er blevet skolet er du for dyr for dem
her er din fyreseddel, se så at skrubbe hjem
Så prøved’ fagforeningen at gå ad lovens vej
men ønsket om forhandling besvaredes med nej
Og uge efter uge blev fler’ og fler’ sagt op
er det så sært at vor tålmodighed til sidst slap op
Så brød de vor blokade med skruebrækkeri
og kaldte vor aktion for fagforeningstyranni
De brændte alle broer med deres anarki
sig ikke det var os, nej, det var dem der ville krig
Fra Skagen og til Ålborg, fra Vrå til Frederikshavn
Kom vi til Hadsund i solidaritetens navn
Hvis ikke vi står sammen og knuser deres magt
bli’r vi måske de næste, kammerater, vær på vagt
Så fik hver direktør et chok, fabrikken blev besat
300 mænd og kvinder på vagt for deres ret
En nat med regn og kulde, så kunne vi gå hjem
enhver af os var sikre på at have slået dem
Nu sidder der en dommer i Ålborg højt på stand
han dømmer som de kræver, han er kapitalens mand
Med krav om erstatning, fængselsstraf og bod
skal vore kammerater nu trædes under fod
Så bank i bordet dommer, og døm kun hvem du vil
men vid, at hvis du dømmer en, så kommer flere til
Vi fører kampen videre med større enighed
din dom kan aldrig knække vor solidaritet