Om Strejkedrengene

Strejkedrengene Jørn Petersen og Bjarne Ørbekker har kendt hinanden siden 1970erne, hvor de begge var fagligt aktive i deres respektive fagforeninger. Siden har de været venner og delt  deres fælles interesse for græsrodsaktiviteter, kultur og musik.

Strejkedrengene Jørn Petersen (th) og Bjarne Ørbekker (tv). Billedet er taget i Københavns Sydhavn, hvor de begge bor med deres familier i to forskellige helårs-haveforeninger.

I starten af 2017 fik Jørn en god idé – han foreslog Bjarne, at de skulle gøre en indsats for at bevare de gamle sange fra nogle af de aktiviteter og aktioner, de havde deltaget i.

Sangene, hvoraf mange var produceret fra 1960erne og frem til 1980erne, var ofte blot skrevet på dublikator og omdelt, men ikke digitaliseret eller bevaret for en større offentlighed.

Og så var Strejkedrengene igang.

Strejkedrengene Jørn og Bjarne kan kontaktes HER  – sig endelig til, hvis du har kendskab til en sang, der fortjener at blive husket.