Væverskernes Strejkesang

Mel.: Ja vi elsker dette landet

 

Alt for længe tavs vi bøjed´

Nakken for de få,

Der så glad og velfornøjed´

Suged´ ud os små! –

Hårdt i trædemøllen slide

vi i slaveri!

:/: men nu for tyranner lede

vil vi være fri :/:

 

Længe nu vi tavs og stille

tålte hån og nød;

nu et ord vi tale ville

med dem, der os bød

sulteløn for slid og møje,

hån, uhøvisk spot!

:/: Men i støv vi ej os bøje

vil for guldets drot :/:

 

Første gang vi er på skansen

i vor våbendyst,

men vi træder dristigt dansen

her med mod i bryst!

Danske kvinde! Glem dog ikke

Aldrig træl du var!

:/: Du samtykkende ej nikke,

Når ”dig selv” de fra dig ta´r :/:

 

Vist vi ved at søstres blikke

På os hviler nu!

Vist vi ved, I svigter ikke,

Thi med harm og gru

Har I set vor stille liden

I vort slaveri,

:/: men oprunden er nu tider,

Da vi gør os fri! :/:

 

Og I brødre, ej os svigter,

Det vi stoler på!

Nej, I kender eders pligter.

Derfor frem vi gå! –

Fremad, frem, du frie kvinde!

Værn din dyre ret!

:/: Under retfærds-banner vinde

sejeren vi tager let! :/: