Arbejdersange

I flugt går tiden over livets bølger

                  G        D                 G

I flugt går tiden over livets bølger

        C         G      D7                    G

Det friske, evig unge verdenshav,

                                      D                       Am

Der mangt et lyst og venligt minde dølger

         A7          D        Em7  A7    D

Som guld og perler i sin dybe grav.

                                                            G

Og ingen stand og intet samfund nægter

                 C                        A7    D

sit bedre håb til åndens nye skrift;

                      G                                Am

den samler under tag de yngre slægter

            G          Am7  D7       G

til nye tanker og til ny bedrift.

Jeg priser mer’ end guld og diamanter

Den gyldne friheds solbestrålte dag.

Som gav mit liv sit værd, min stand et panser

Mod uret og – mit brød en bedre smag.

En lænket ørn var før min kraft, mit nemme,

I snævre, trange bånd vart lagt min slid,

Hvorfor skal jeg, som håber og vil glemme,

Da ikke synge om en bedre tid.

Igennem livets alvor vil jeg hente

Min ret, af svage fædre lagt i bånd,

Og på dens frugter vil jeg ikke vente

De hører til hver brun og barket hånd,

Ej er den arvelod, som jeg begærte

For meget af det store frihedsværk,

Ved den skal verden se, jeg har et hjerte

Og at samdrægtighedens ånd gør stærk.

Men tidens ånd vil sine gaver sprede,

Og der skal atter løsnes tunge bånd;

Det friske liv skal gennem hjerter lede

Sin kraft til hver en flittig arbejdshånd;

Thi da vil byrden lettes, som har tynget

På mangen kreds og mangt et samfunds magt,

Og engang må de alle genforynget

Gå op i et – en mægtig broderpagt!

Forfatter: U.P. Overby